Generelle lejebetingelser af 1. september 2021.
- 1. Generelle lejebetingelser
Såfremt andet ikke er aftalt, finder nedenstående regler og vores prisliste er angivne priser til anvendelse for ethvert leje, der aftales med Vognmand Tim Krogh. - 2. Priser
1 Alle listepriser er ab lager, ekskl. moms, forsikring og evt. skatter og afgifter.
2 Betalingsbetingelser for leje og udbedring af evt. skader, er netto 14 dage, hvis andet ikke er aftalt. Overholdes betalingsbetingelserne ikke, bortfalder evt. rabatter. Og der påløber 2% i rente pr. påbegyndt måned, gebyrer og morarenter iht. Renteloven, som betales af lejer.
3 Alle priser er ekskl. moms og transport.
4 Udlejer kan til enhver tid forlange depositum, svarende til materiellets værdi. Kunden skal på opfordring kunne fremvise nødvendig legitimation.
5 Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering og betjening. Alle udgifter til brændstof, smøring, el, vand og lign.
6 Skaffevarer udfaktureres til gældende dagspriser.
7 Transportudgifter betales af lejer.
8 Miljø: Der betales 1,6% i miljøbidrag. - 3 Lejeperioden
1 Lejeperioden regnes fra og med den dag, materiellet forlader vores plads, til og med den dag materiellet tilbageleveres på vores plads. Medmindre andet er aftalt med vognmand Tim Krogh.
2 Den daglige lejeafgift beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede materiel benyttes eller ej. Der regnes normalt med 5 dages arbejdsuge a 8 timer fra kl. 7 – 15, hvor andet ikke er aftalt, medmindre andet fremgår af prislisten. Minimumsleje for materialet er 1 dag.
3 Alt materiel skal afmeldes inden kl. 15.00 på tlf. 41816295 og afleveres på vores plads inden kl. 16.30 samme dag, ellers opkræves for endnu en dag. Medmindre andet er aftalt.
4 Maskiner og materiel tilbageleveres rengjort og i samme stand som ved modtagelsen. Efter tilbagelevering finder eftersyn sted, og eventuelle mangler og skader som følge af overlast, forkert behandling eller lignende samt nødvendig rengøring betales af lejer.
5 For lejemål med fører beregnes efter førerens dagsrapport, som dagligt kvitteres af lejer. Dog beregnes der for minimum 8 timer dagligt. Skurpenge og overtid betales efter gældende regler i overenskomsten, og øvrige regler og vilkår er gældende.